Frederik VII (3. april 1808 – 15. november 1863) var den sidste konge af Danmark, der regerede som en enevældig monark. Han var den ældste søn af Christian VIII og hans hustru Louise af Hessen-Kassel. Frederik VII efterfulgte sin far den 29. januar 1848. I løbet af sin regeringstid blev Frederik VII kendt som en mæcen for kunst og humaniora og var grundlægger af Det Kongelige Bibliotek. Han blev også kendt som “Europas svigerfar”, da han giftede sig to gange med europæiske kongefamilier.

I 1849 blev Frederik VII valgt til konge af Norge af den norske grundlovgivende forsamling i Eidsvoll. Frederiks valg til konge af Norge var i strid med den norske forfatning, som fastslog, at kun mænd kunne arve tronen. Som reaktion herpå organiserede en gruppe nordmænd en afstemning for at vælge prins Christian af Slesvig-Holsten som deres nye konge. Der blev afholdt en folkeafstemning i december 1851 for at afgøre, om man skulle acceptere Frederik 7. eller prins Christian som ny konge eller ej. Frederik vandt med 143.788 stemmer mod 107.584 til prins Christian.

Frederik VII døde i 1863 efter en periode med sygdom og blev efterfulgt af sin søn, Christian IX